Vi har været til gymnastik her i weekenden, mig og min starut. Starutten kunne bedst lide de øvelser, hvor vi skulle løbe eller ligge ved siden af hinanden, og det kunne jeg også. Mest fordi jeg følte mig lidt dum ved at overengagere mig i alle sanglegene, mens starutten stod med korslagte arme og så til med et meget overbærent udtryk.
Da man ikke kan ligge eller løbe hele tiden, opfandt hun dog også sin egen øvelse, der må hedde noget a là "hvem kan kravle længst op på sin mor". Det er sådan en slags generthedsøvelse, som er rigtig god for små starutter, når man kommer ind i en hal til 50 fremmede mennesker, der styrter rundt med bolde og tøndebånd. Jeg siger jeg, at hun kan komme højt op.
Alt i alt var det faktisk rigtig sjovt at være afsted, og jeg tror, at starutten vil blive rigtig glad for det, når hun lige har set det an. Det vil jeg måske også, men det meningen, at det skal være gemalens opgave, så jeg kan få et par timer for mig selv. For det trænger jeg til.
Gemalen arbejder gennemsnitligt nogenoghalfjerdstimerogoftemere (hvis man skriver det rigtig hurtigt uden mellemrum, kan man næsten undgå at være ved at dø over det) om ugen. Det er altså lidt strengt, synes jeg. Jeg arbejder kun 40, men det føles som langt mere, når klokken ofte når at blive 21-22, før jeg får tid til at tømme hovedet. Der er jo også lige en starut, der skal hygges om, indkøb, madlavning, opvask, rengøring, havearbejde og hvad ved jeg. Der er bare ikke så meget at gøre ved det, og så må man jo presse lidt egentid ind, hvor det kan lade sig gøre.
Hvis jeg ikke skal hente starutten, tager jeg ofte en lille omvej hjem fra arbejde, så jeg får næsten en time i de friske luft. Lige nu mangler jeg stadig at lægge tøj på plads, men har prioriteret et totalt skønno fodbad, og ja, så er der nu også den ugentlige "gymnastikpause". Det eneste jeg sådan rigtigt savner er tid til en løbetur, men det er altså svært, når jeg ofte er alene med starutten og også gerne vil se gemalen i ny og næ.
Og ham gemalen er altså sød. Selvom han arbejder så sindssygt meget, har han her på det seneste fundet ud af at forkæle mig lidt. Han er begyndt at bage brød! I sidste weekend sov jeg helt til kl. 11 (fik I lige den? Han er altså sød, hva?) og vågnede op til nybagt brød, og da jeg kom hjem en sen aften i denne uge, så var det igen til duften af bagværk. Sådan lidt hverdagsforkælelse gør det bare så meget lettere at være næsten alene om husholdningen. Mmmm!
Aj inden jeg slutter, skal I lige have denne historie helt uden for kontekst.
Starutten har en særligt god ven i vuggestuen, som vi ofte taler om. Eller det vil sige, at jeg spørger: Har du leget med J i dag? Synes du han er sød? Er I gode venner? Er han den sødeste i vuggestuen? Osv. osv. og starutten svarer ja til det hele, og ser meget sød ud imens.
Jeg fortalte på et tidspunkt gemlen om disse samtaler, som han pga. hans sindssygt meget arbejde desværre er gået glip af. Da han så for en gangs skyld var alene med starutten, ville han udsætte hende for samme forhør, men der var total tavshed fra hendes side bortset fra et par enkelte grynt. På et tidspunkt bliver det dog for meget for den lille dame, så da han spørger om, J er den sødeste i vuggerne, svarer hun faaar på den mest teenageagtige måde.
Ja visse ting deler man kun med sin mor,
Fårk mand - 70 timer! Det er denondelyneme meget! Stakkels ham - og nok især stakkels dig. Jeg bliver sær, hvis jeg ikke får lidt alenetid, og jeg må indrømme, at jeg godt kan begynde at blive småknotten, hvis der ikke er ro i lejren klokken 20. Så tanken om, at den skulle blive både 21 og 22 nærmest hver dag kunne godt slå luften helt ud af mig.
SvarSletMen sejt, at I klarer den. Og nårh, hvor lyder han sød, ham din mand. Bager brød OG lader dig sove længe. Så bliver det vel nærmest ikke bedre!
Ja, det er jo ikke ligefremt sjovt, så det handler om at sætte pris på de små lyspunkter. Og det er eddermame skønt at vågne til duften af nybagt brød og et væld af starutkys.
SvarSlet